Vi havde en enkelt overnatning i Puerto Princessa inden vi skulle flyve tilbage til Manila.

Vi stod glade op og gik ned i restauranten for at spise morgenmad….men nej, det var ikke verdens lækreste morgenmad, så vi besluttede at checke ud og drage mod lufthavenen og satsede på, at de kunne byde på en bedre morgenmad.
Der var kun 4 km til lufthavenen, så vi hoppede ind i 2 tricykles og var hurtigt fremme.
Og ja, vi var heldige, at finde noget super godt kaffe og morgenmad……ihhh, det var godt.
Vel ankommet til Manila og det første vi ser, er denne hestevogn. Ja, de har mange former for transportmidler her.

Vi havde 1½ dag i Manila inden turen gik hjem og de skulle bruges på shopping, så vi havde booket hotel lige ved siden af Robinson Mall, som er et kæmpe indskøbscenter i midten af Manila. Vi har alle været der en del gange og kender efterhånden centeret ret godt. På Filippinerne er de godt i gang med at fejre julen, så der var pyntet op mange steder.
Da det var blevet aften skulle vi finde et sted at spise. Vi endte med ata spise på en japansk restaurant i centeret, hvor man fik Hot Pot. Bo og jeg har prøvet det tidligere både i Malaysia og Burma og det er virkelig lækkert.
Tidligere når vi har prøvet det, har der været en stor gryde til deling på midten, men her fik vi hver vores gryde med en fond af alt muligt…bl.a. også æg.
Vi havde valgt lidt blandet, så der kom både oksekød, et fad med grøntsager og nudler og et fad med fisk (store rejer, kammuslinger, tun & laks)…..helt vildt lækkert.
Ja, vi fik også en super lækker dessert.

Dagen efter var vi klar til endnu en shoppedag.
Ja, vi var så klar, at vi ligefrem stod i kø for at komme ind i centeret da de åbnede.
Til frokost gik vi på centerets foodmarked…..her er en masse små boder og maden koster ingenting. Vi fik sådan en pande hver til kr. 12,-.
Så er shoppedagen overstået og der bliver slæbt hjem i både rygsække og poser.

Dagen efter gik turen hjem. Vi skulle flyve om morgenen og ville lande i København kl. 20.30, så vi skulle prøve at holde os vågne det meste af turen, så vi hurtigt kunne komme ind i en normal soverytme hjemme igen

Så tiden gik med at se en masse film.

Tusind tak for en super fantastisk og hyggelig tur til Hanne & Kenneth.